The Big Technology AI Summit
Ét rum, AI’s nyhedsmagere på scenen og en tagterrassereception bagefter. Jeg tog afsted for at lytte og for at mærke, hvor samtalen faktisk er lige nu.
Alex Kantrowitz åbner Big Technology AI Summit, Commonwealth Club, San Francisco.
Den 18. juni brugte jeg en eftermiddag på Big Technology AI Summit i Commonwealth Club i San Francisco. En dag med liveinterviews ledet af Alex Kantrowitz fra Big Technology, præsenteret af PwC. Du kan høre summitets indslag i Big Technology-podcasten, udgivet 19. til 24. juni, på Spotify.
Her er det, jeg hørte, session for session, og de samtaler, der fulgte på terrassen.
Aaron Levie, Box
Åbningssessionen med Aaron Levie fra Box startede med en stor nyhed: Anthropics Fable var netop blevet stoppet under pres fra den amerikanske regering. Den kunne ikke længere bruges uden for USA, og Anthropic måtte lukke for alle, der brugte den. Et wake-up call for alle.
Hvis staten trækker en model tilbage, får decelerationisterne det, de ønsker sig, et reelt stop. Men når en regering gør det, har det tunge konsekvenser, og det er et wake-up call for andre lande. Hvis den amerikanske front bremser, mens åbne modeller, for eksempel fra Kina, bliver ved med at accelerere, bliver det egentlige spørgsmål, hvem der kontrollerer hvad.
Alex Kantrowitz og Levie gennemgik scenarier. Et, hvor fronten har et forspring på tre til fem måneder, og et, hvor den ikke har. Min læsning bagefter: sund konkurrence mellem de amerikanske frontmodeller, som får lov at køre, ses som en god ting, og at haste fremad som det sikreste valg.
Så Europa. Der var et sjovt billede af en stor, langsom fransk kat, der holder i hånd med de amerikanske modeller. Katten var Mistral.
Samtalen fortsatte: gør vi de rigtige ting, eller gør vi bare tingene rigtigt? Organisationer er gået fra at bruge fem tusind tokens til en million. Er det et legitimt forbrug? Levies syn var, at eksperimentfasen er ved at være slut. For Box er produktivitetsgevinsterne reelle og eksponentielle, mest inden for udvikling.
Kapløbet om infrastruktur
Et panel med Anissa Gardizy fra The Information, Max Cherney fra Reuters og Lauren Goode fra WIRED. Samme underliggende spørgsmål: er vi på rette spor?
Det, der blev hængende: en stor del af de planlagte datacentre er forsinket, halvdelen, måske flere. Det lægger op til skuffede aktionærer og en levende debat om, hvorvidt det hele kollapser, og boblen brister. Flaskehalsene for chips i Taiwan og Holland kom op, og hvordan de store modeller spiller sammen og hver for sig. For folk i nyhedsbranchen var der et smil. Hvis det bliver ujævnt, bliver der meget at skrive om.
Det reelle afkast af AI-tokens
Spørgsmålet om tokens fik sin egen session. Det er reelt inde i organisationerne, og det er et problem. Jeg tror, det næste udtryk, vi alle kommer til at lære, er token-minimering.
Et eksempel: Uber brugte hele sit årlige AI-budget i de første tre eller fire måneder af 2026. Så hvad er udgangspunktet, og det spørgsmål, alle burde stille, og som alle stiller: får vi et afkast af vores AI-initiativer? Hvad er det faktisk værd?
Billedet, jeg tager med: henter du mælken i en Lamborghini? Når åbne modeller er mere end ti gange billigere, bliver det sandsynlige skifte, at alt det lette flytter over på åbne modeller, mens de tunge, dyre modeller gemmes til det virkelig tunge arbejde. Det rejser sit eget spørgsmål: hvordan ser verden ud, når det meste brug kører på de billige åbne modeller, og hvor efterlader det fronten?
Alex Stamos, Corridor
Alex Stamos, Chief Product Officer hos Corridor og tidligere sikkerhedschef hos Facebook, kom med dagens skarpeste udsagn. Hans advarsel: sæt ikke farten ned. Han ser det som sit felt, sikkerhed, hvor han har brugt sin karriere. At stoppe modeller er efter hans mening fejlen, fordi disse modeller kan opdage sikkerhedsrisici og bør være ude i felten. Sætter man farten ned, tager andre modeller over.
Han mener, at forspringet er meget kortere, end folk tror. USA har åben, gennemsigtig kommunikation. Kina kan vi for det meste ikke se ind i, hverken forsiden eller bagsiden. Han rammesatte det som en krig, der ikke må tabes. Hans pointe, cirka: lad os ikke tabe endnu en krig i weekenden. Han forventer snart en tilsvarende model fra OpenAI og håber, at stoppet bliver ophævet.
Mike Krieger, Anthropic Labs
Alle ville vide, hvad der foregår inde i Anthropic. Mike Krieger, der leder Anthropic Labs og var med til at stifte Instagram, kunne ikke tale om det hele. Adspurgt hvor tæt han sidder på det brugerrettede roadmap, var svaret: tæt, i højt tempo, og på armslængde af noget af det i kraft af sin nye rolle.
Er linjen om at være “den pålidelige, gennemsigtige kilde” bare smart markedsføring? Hans svar: vi kalder tingene, hvad de er, og er så gennemsigtige, som vi kan. Han beskrev Labs som et forsøg på at købe tid nok til at studere, hvordan AI bruges i dag, og se om hjørner, til hvordan det vil blive brugt i morgen.
Adspurgt om virksomheder, der bygger oven på Anthropic, bare bliver overskrevet, når Anthropic selv bygger det, der virker, lænede han sig op ad identiteten. De kalder sig en etisk, missionsdrevet startup med en filantropisk gren. Det nye, sagde han, er, at modellerne nu har handlekraft og selvkendskab: giv en af dem et miljø, og den kan handle på tværs af det. Hans formulering: det, der er i mit hoved, og det, der er i modellen, begynder at være det samme. Han sluttede med det billede, han bliver ved med at bruge: jeg vil gå ud og prøve at se om hjørner.
Greg Brockman, OpenAI
Den afsluttende keynote, Greg Brockman, præsident for og medstifter af OpenAI. De fakta, han åbnede med: en værdiansættelse på omkring en billion dollars og en milliard brugere.
Hans billede af, hvor det bevæger sig hen: mod næsten ingen brugerflade. Færre knapper. AI’en forstår din hensigt og går ud og gør det, og du taler til den. Agenter skifter form. Det svære er tillid, at lære at give AI’en ansvar. Retningen er OpenAI som et styresystem, og det betyder, at alt skal gentænkes. Det største skifte går mod samtalebaserede værktøjer og feedback i realtid.
Det åbne spørgsmål, han blev ved: hvor meget bedre bliver det, og hvornår stopper forbedringerne? Det hele samler sig om compute som den knappe ressource. Sæt prisen ned, og folk bruger bare mere. Han forventer, at der kommer styring af forbrug, og forventer, at det hele bliver meget billigere, hvilket ganger alting op.
Ordet er frit
Så kom spørgsmålene fra salen. Mange om teknikken og om token-maksimering. Det, der blev hos mig, kom fra María Sara Roberts fra Propeller, den eneste stemme, der rejste AI for good: hvordan gør vi denne udvikling bedre for planeten og for mennesker?
Accelerationisterne bevæger sig med lysets hastighed. Dem, der stopper op og spørger til konsekvenserne, er for få.
Jeg hørte ikke noget særlig konkret svar. Men jeg tror, det er det spørgsmål, vi skal finde ud af, og hurtigt.
Receptionen på tagterrassen over San Francisco Bay med Ferry Building i baggrunden.
Menneskerne, jeg mødte
Efter sessionen flyttede alle op til receptionen på tagterrassen over bugten med udsigt til Ferry Building. Flere samtaler.
Ata Onat fra Tyrkiet, en enkeltmands-AI-virksomhed, der bevæger sig med lysets hastighed. Hans syn: AI bliver bygget ind i alt, du kan gøre så meget mere nu, og hvis du ikke er med i det spil, er du ude.
Chance Baker og Christopher Ogbuehi fra Virus Watcher. AI for good gjort konkret: deres værktøjer og data kan kortlægge en virus’ spredning længe før vores normale systemer, og det betyder noget for FN. Vi mødes måske igen til AI for Good i Genève i starten af juli.
Chester Jungseok Roh, en sydkoreansk serieiværksætter, der er tilbage efter en periode i sundhedssektoren og klar til at kaste sig ud i det igen. Rækkevidden af hans netværk og en åben samtale om, hvad der rører sig i Sydkorea og Norden, var et højdepunkt.
Og en tilfældig kop kaffe med Lauren Goode fra WIRED, hvor jeg spurgte efter højdepunkterne i AI-spektret i San Francisco, fra accelerationister til decelerationister, og fik skarpe fingerpeg om, hvem jeg skulle tale med, og hvor jeg skulle tage hen.
Det, jeg tager med hjem
At være i det rum var at være i floden, lige der, hvor den løber stærkest. Min opgave derhjemme er at finde de små strømme og rislende bække af den i en skandinavisk sammenhæng.
Det er en slående mængde vand. En flod, en oversvømmelse, en tsunami. Du kan tappe af den, du kan surfe på den, eller du kan blive væltet omkuld af den. Uanset hvordan jeg vender det, lander jeg samme sted. Klarhed er en knap ressource. Det er der, vi har en rolle.
Flere indsigter
Alle bygger AI-agenter
Næsten ingen af dem arbejder sammen. Noter fra Databricks-summitet.
Læs →Vores rejse ind i AI: den visuelle fortælling
Fra at springe ind til at bygge vores egen AI-understøttede metode.
Læs →Tag samtalen med hjem til jeres team
En halv dag, der vender usikkerhed om AI til fælles retning.
Se workshoppen →
