Den danske udgave oversættes fra engelsk med AI, mens vi tester. Nogle formuleringer kan bære præg af oversættelsen.
En hyldest til David Sibbet

Tredive år med det visuelle. Tak, David.

Jeg rejste til San Francisco i juni for at komme tættere på udviklingen inden for AI. Rejsen gav mig også halvanden dag med David Sibbet, som for næsten tredive år siden viste mig en måde at arbejde på, der har fulgt mig lige siden.

Et langt håndtegnet vægmaleri, der kortlægger kaosets historie og fremkomsten af kompleksitetsteori, i farver med linjer og tekst

Det visuelle overblik fra forelæsningen i 1996, som blev afgørende for min retning.

AI udvikler sig hurtigt. I Bigger Picture prøver vi at forstå, hvad det betyder for vores arbejde, og deler det, vi lærer undervejs. Derfor tog jeg til San Francisco. Jeg ville møde nogle af dem, der arbejder med udviklingen, stille spørgsmål og få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der er på vej.

Det var også nysgerrighed, der bragte os til byen med Kaospiloterne i 1995 og 1996. Dengang var det internettet, der åbnede nye muligheder. For mig blev mødet med det visuelle arbejde mindst lige så afgørende.

Og især mødet med David Sibbet.

Et stykke papir, der ændrede min retning

I 1996 deltog jeg i en forelæsning, som David og Rob Swigart holdt for Coro Foundation og Kaospiloterne i San Francisco. Titlen var Leading in Chaos, Overview of Complexity Theory.

Vi var 52 mennesker samlet fra klokken syv til elleve om aftenen. Et blankt stykke tapet på halvanden gange seks meter blev undervejs fyldt med farver, linjer og tekst. Mod slutningen sprang jeg op og føjede vores skole til tidslinjen.

Den aften blev et vendepunkt.

Jeg havde tegnet mindmaps, plakater og storyboards siden mine teenageår, når noget skulle forklares til andre. Her oplevede jeg, hvordan visualisering kunne bruges til at undersøge komplekse spørgsmål sammen med en hel gruppe. Vi kunne samle viden, se sammenhænge og holde overblik, mens samtalen udviklede sig.

Jeg havde fundet en måde at arbejde på, som passede til mig.

Jeg tog det med hjem, og gennem Kaospiloterne var vi med til at introducere arbejdsformen mange steder i Norden og resten af Europa. Mødet med David blev også min vej ind i fællesskabet omkring International Forum of Visual Practitioners. Her har jeg gennem årene mødt og lært af mange dygtige mennesker. Først som en af de unge, siden som en af de mere erfarne.

Næsten tredive år senere var jeg tilbage i San Francisco for at besøge den mand, der var blevet min mentor.

En skitse af spektret i visuel facilitering fra plakat til liste, klynge, diagram, tegning og mandala

Group Graphics: nogle af begreberne bag arbejdsformen.

Det arbejde, vi bygger videre på

David har været med til at forme grafisk facilitering som fag. Gennem sine bøger og sit arbejde i The Grove Consultants International har han udviklet begreber, redskaber og visuelle tilgange, som mange af os bruger i dag.

De fire bogomslag: Visual Meetings, Visual Teams, Visual Leaders, Visual Consulting
Davids bøger om visuelt arbejde med grupper og organisationer.

Han arbejdede blandt andet med Apple, National Semiconductor, HP Labs, Sun og Agilent. Samtidig undersøgte han, hvordan grupper tænker og skaber mening sammen, og hvordan visualisering kan være en del af selve processen.

The Game Plan, the History Map, the Context Map og the Five Bold Steps er nogle af de redskaber, der er kommet ud af det arbejde. De findes som Graphic Guides® hos The Grove. Drexler-Sibbet Team Performance Model hører også med.

Redskaberne har haft stor betydning for os og for mange af de organisationer, vi har arbejdet med.

Vores egen bog bygger videre på denne tradition. I Bigger Picture arbejder vi med Visual Collaboration, og vi har forsøgt at gøre den visuelle arbejdsform lettere at lære og bruge. Flere skal kunne få glæde af at tegne, tænke og tale sammen.

Halvanden dag med David

David havde tilbudt at sætte en dag af til mit besøg. Det blev til halvanden.

Det var en stor glæde at sætte mig ind i hans bil og have tid til at tale sammen. Om de gamle dage og om det, der sker nu. Om AI, vores fag og behovet for både forandring og inspiration.

Vi kørte gennem Silicon Valley til Apples nye hovedkvarter og Googleplex. Vi talte om Institute for the Future og mødtes med Bob Horn og Paul Saffo.

David fotograferer modellen af Apple Park-ringen i besøgscentret
David undersøger modellen af Apple Park i besøgscentret.

Bogomslaget til Visual Language af Robert E. Horn

Bob Horn er en anden af pionererne inden for det visuelle arbejde. Hans bog Visual Language undersøger grundigt, hvordan billeder, ord og grafiske elementer kan sættes sammen til et struktureret sprog.

Han tegner stadig store, komplekse historiske kort. Det var en fornøjelse at se hans arbejde og tale om, hvordan vi kan hjælpe teams og organisationer med at forstå og arbejde med komplekse sammenhænge.

Vi var tre nørder, der havde meget at tale om. Den ene idé førte til den næste.

David Sibbet står og peger på en skærm, mens Bob Horn sidder ved siden af ham i studiet
David og Bob Horn i studiet.

Hos Priscilla’s fik vi selskab af Paul Saffo, som David har kendt i mange år, og som jeg kender gennem kredsen omkring Institute for the Future. Vi talte om techvirksomhederne og folkene bag dem. Om deres indflydelse, på godt og ondt, og om, hvor udviklingen kan føre os hen. Og om, hvad der giver grund til håb.

Tak, Paul, for samtalen og for dine kommentarer til AI-roadmappet.

Ole og David Sibbet hos Priscilla's, en restaurant ud til havet i San Francisco
Sammen med David hos Priscilla’s.

Undervejs tog jeg mig selv i at tænke på, hvordan jeg gerne vil være, når jeg bliver ældre. Jeg håber, at jeg kan bevare den nysgerrighed, energi og lyst til at lege med ideer, som David har.

Bob Horns lange informationsvægmaleri om langsigtet håndtering af radioaktivt affald i Storbritannien

Bob Horn arbejder stadig med store, komplekse historiske kort.

Samtaler om AI, papir og vores fag

Hjemme hos David fortsatte samtalerne, også over middagen med Gisela.

Vi talte om, hvad AI kan hjælpe os med i vores arbejde, og hvor teknologien kommer til kort. Jeg viste mine noter om de samtaler, vi har brug for at tage om AI: i uddannelserne, på arbejdspladserne, i samfundet og som enkeltpersoner.

Vi talte også om, hvad AI betyder for os, der arbejder visuelt. Hvad deler vi? Hvad uploader vi? Og hvad lærer systemerne af det materiale, vi giver dem?

Vi vendte flere gange tilbage til det håndtegnede arbejde på store stykker papir. Til kvaliteterne i de noter og tegninger, der bliver til, mens mennesker er samlet om en samtale.

David viste mig tidlige illustrationer og sit streamingstudie. Vi printede også AI Roadmap-plakaten til Center for Humane Technology på hans storformatprinter.

David Sibbets studie med staffeli, lamper og et bord fuldt af tuscher
Davids streamingstudie.
Tidlige værker på bordet, blandt andet et Future Forces-kort og et kort over San Franciscos folkeskoler
Tidlige illustrationer fra studiet.
En storformatprinter, der printer et farverigt vægmaleri
Storformatprinteren i gang.
Ole peger på den håndtegnede AI Roadmap-plakat, Draft 12, til Center for Humane Technology
AI Roadmap-plakaten til Center for Humane Technology, printet i Davids studie.

At give noget tilbage

Der var noget nyt ved besøget.

I mange år har jeg lært af David, Bob og Paul. Denne gang oplevede jeg, at jeg også havde noget med til dem: mine erfaringer og overvejelser om, hvordan AI kan indgå i vores arbejde, hvilke muligheder det åbner, og hvor vi bør sætte grænser.

Det er nyt for os alle.

Jeg ser det som en del af min opgave at tage det, jeg har lært, med ind i arbejdet med AI. At undersøge, hvad vi kan bruge, og holde fast i de kvaliteter, der gør vores fag værdifuldt.

Til jer, der har det visuelle i blodet

Nogle har arbejdet visuelt i årtier. Andre har lige opdaget, hvad der sker, når man begynder at tegne sammen. Andre igen er på vej.

Jeg er glad for at være en del af det fællesskab og taknemmelig for alt det, David og mange andre har lært mig. Jeg vil gøre mit bedste for at give det videre og undersøge, hvordan det kan bruges i nye sammenhænge.

For mig er det en meget menneskelig færdighed. Vi kan gøre vores tanker synlige, undersøge hinandens perspektiver og skabe et fælles billede af det, vi gerne vil opnå. Det hjælper os med at finde ud af, hvad vi kan gøre sammen.

Jeg glæder mig til flere af de samtaler.

Tak, David.